Områder, hvor vi eksekverer
Hver forretningsmodel er en central del af DNA-modellen. Hvert enkelt område er yderligere opdelt i underområder, som er eller kan blive relevante at eksekvere på for at realisere dit formål og din strategi.
Vi har et tæt samarbejde med førende eksperter inden for eksekvering af alle forretningsområder, som hentes ind som rådgivere, når det er nødvendigt og relevant for din virksomhed og jeres unikke roadmap.
Klik gennem fanerne nedenfor.
Formål
I DNA er holdningen, at et formål uden en plan for eksekvering kan sidestilles med greenwashing.
I DNA har vi mange års erfaring med at integrere formålet ud i alle led af forretningen. Over de sidste 10 år har vi udviklet et framework og en proces, der sikrer, at formålet konsekvent efterleves og realiseres.
Uden et fælles formål er vores erfaring, at der i hverdagen opstår uklarhed omkring, hvad formålet og projektet egentlig er. Konsekvensen er, at alle løber i hver sin retning eller mangler mandat til at tage forretningskritiske beslutninger.
Formål er og skal være en drivkraft for virksomheden. Det er ikke et brand purpose eller et public affairs-projekt; det er derimod den centrale, kommercielle og inspirerende motor, der sætter retningen for alle beslutninger i hverdagen.
Vi er særligt specialiserede i formålsafkodning, formidling og implementering. Formålet skal ikke konstrueres; det er en fokusøvelse og en afkodning af virksomhedens ambitioner, både internt og eksternt. Formålet skal afkodes, aktiveres og realiseres, så det helt lavpraktisk bliver en central del af hverdagen.
Arbejdet med formålet ophører aldrig. Det er ikke tilstrækkeligt blot at formulere et formål – den egentlige gevinst sker, når du begynder at eksekvere på det. Når du og dine medarbejdere træffer kommercielle og forretningskritiske beslutninger med formålet som højeste autoritet; når dit brand og din kommunikation er en forlængelse af dit formål; når alt, virksomheden gør, understøtter realiseringen af formålet.
#Formålsproces #Afkodning #Holdninger #Eksekvering-af-formål #Formålsrealisering #Vores-bog-om-formål #Foredrag-om-formålsdrevet-virsomheder #Strategirealisering #MustWinBattles #Forretningsmodeller
Salg
Når DNA taler salg – og det gør vi med stort set alle vores kunder – kombinerer vi mange års praktisk erfaring med den nyeste forskning inden for salgsteori og vores grundmetode: Appreciative Inquiry.
Derfor tager vi altid udgangspunkt i de gode historier og det, som virker hos vores kunder i dag. Hvilke kunder sælger vi bedst til? Hvornår er vores ordrer størst? Og hvornår har vi i virksomheden mest energi omkring vores kommercielle aktiviteter? På den måde kan vi identificere udgangspunktet for den kommercielle strategi. Er der adgang til hardcore salgsdata, er vi også store tilhængere af, at vores salgsstrategi er så datadrevet som muligt.
Vi hjælper også med det egentlige salgs-pitch, hvor vi anvender Challenger Sales som rammeværktøj. Denne metodiske tilgang er dokumenteret som den bedste og mest effektive tilgang til salg i dag. Her bliver det at være klar omkring sit formål helt centralt – derfor er vores holdning, at ønsker man at være dygtig til at sælge i dag, skal man også være klar omkring sit formål og forstå, hvorfor virksomheden eksisterer.
#Challenger-sales #Salgsstrategi #Salgstræning #Internationalisering #Salgsmateriale #Agenter #Distributører #Datadrevet-salg #AI
Ledelse
God ledelse er ikke en entydig størrelse. Ledere har mange forskellige kompetencer, som skal i spil for at lykkes gennem andre. I DNA tror vi meget på, at ledelse er afgørende for vækst, fastholdelse af gode medarbejdere samt grundlæggende forretningsudvikling – ikke mindst i SMV-segmentet og i ejerledede virksomheder.
I et DNA-medlemskab sørger vi for at have fokus på ledelse i det daglige – bl.a. sætter vi fokus på din personlige ledelsesmodel og på, hvordan du leder via tillid med dig som rollemodel.
Vi tror på stærke teams og ledergrupper og opfordrer alle virksomheder med en vis størrelse til at dele lederskabet ud på flere hænder, personligheder og kompetencer.
Vi arbejder med få og simple ledelsesmodeller – modeller, der arbejder med begreber som tillid, tidsforbrug som leder, passion, initiativ mv.
Ledelse hænger uløseligt sammen med virksomhedens formål, og DNA søger altid en tæt forbindelse mellem de to – det sikrer transparens og forventningsafstemning samt bedre muligheder for uddelegering af arbejdsopgaver og ansvarsområder.
#Ledelsesudvikling #Teamudvikling #Ledergrupper #Coaching #Interim
Økonomi
Økonomistyring af en virksomhed omfatter mere end bare at kunne afstemme virksomhedens konti. Du skal styre din økonomi, så virksomheden ikke overskrider budgetterne og dermed være forberedt på alle udgifter og indtægter. Det økonomiske, ledelsesmæssige ansvar påvirker alle aspekter af en virksomhed. Et selskab, der sælger godt, men har dårlig økonomistyring, kan sagtens mislykkes – og vil statistisk set også gøre det.
DNA’s holdning er, at alle virksomheder løbende skal have en klar bevidsthed om deres økonomiske standpunkt. Frekvensen af, hvor ofte man kigger ned i sin økonomi, og dybden heraf, skal udvikle sig i takt med, at omsætningen stiger.
Når vi hjælper vores kunder med at få styr på økonomien, hjælper vi med alle aspekter af økonomistyring. Her er et lille udpluk af de ting, vi typisk får styr på:
-
En økonomisk analyse af nøgletal sammenlignet med alle virksomheder, vi har arbejdet med i DNA, med anbefalinger til områder, der skal spares på eller “skrues op for”.
-
Styr på løbende rapportering, både i forhold til virksomhedens interne processer og hvordan rapporteringen bedst muligt sættes op, så du som ejer og leder hurtigt får et overblik over virksomhedens økonomiske situation.
Ud over det løbende medlemskab, hvor vi altid orienterer os om virksomhedens økonomi, kan du tilkøbe, at DNA går i dybden med din økonomi månedligt eller kvartalsvis – det giver for mange af vores kunder en ekstra tryghed i, at der er styr på virksomheden.
#Økonomistyring #Rapportering #Cash-flow-management #ERP #Turn-around #M&A #Salg-af-virksomhed #Økonomisk-overblik
Bæredygtighed
Bæredygtighed er et af tidens helt store “buzzwords”, og det er ofte svært for virksomheder at forholde sig til. Der er mange holdninger, muligheder og retninger. I DNA er holdningen, at bæredygtighed er et område, som alle virksomheder skal tage stilling til og have en klar holdning til.
Det betyder ikke, at det er relevant for alle virksomheder at være certificeret eller ansætte en ESG-chef. Det handler snarere om, at alle virksomheder bør kunne forklare, hvad bæredygtighed betyder for dem, deres forretning og deres omverden.
Det er især vigtigt for jeres nuværende og fremtidige kunder, medarbejdere og interessenter generelt. Som en del af DNA-modellen sørger vi for, at jeres holdninger kommer frem, bruges aktivt og hænger sammen med resten af jeres forretning og forretningsmodel.
Vi holder os løbende opdateret på dette dynamiske område og har mange gode cases og referencer, der viser, hvordan forskellige virksomheder i forskellige brancher løser dette flyvske, men vigtige område.
#Bæredygtighedsstrategi #B-corp #FN-verdensmål #Forretningsmodeller #CSR
Kommunikation
Hos DNA er vores holdning, at det bedste arbejde skabes i fællesskab. Derfor arbejder vi live, hvilket betyder, at al strategi og eksekvering udarbejdes i samarbejde med vores kunder – ofte i et workshopformat, hvor begge parter “får lektier for”.
Fra strategi til eksekvering er vores tilgang helhedsorienteret og målrettet mod at etablere en struktureret, digital kommunikationsmotor.
Vi hjælper jer med at tydeliggøre og integrere virksomhedens formål og holdninger i alle aspekter af brand- og kommunikationsstrategien for at opnå autenticitet, integritet og en meningsfuld forbindelse mellem forretning, formål og brand.
Gennem et antal workshops formulerer og eksekverer vi både strategi og koncept til konkrete budskaber og indhold til jeres kanaler. Vi hjælper med at definere, differentiere og formidle virksomhedens identitet, formål og holdninger, så I bliver yderst relevante og synlige på jeres marked.
Vores mål er ikke kun at levere en enkeltstående strategi, men at sikre, at der bliver skabt en fuldt integreret kommunikationsmotor internt i virksomheden, som styrker jeres online og offline tilstedeværelse og genererer målbare resultater.
#Brandstrategi #Kommunikationsstrategi #Konceptudvikling #Kampagne-plan #Marketingstrategi #Digitalmarketing #Content-produktion #PR #Interim-CMO #Interim-marketing-manager #AItools #AIcontentcalender
Identitet
Hos DNA er det vores klare holdning, at formålet eller det såkaldte brand purpose ikke længere behøver “brand” foran. Formålet udvikles kun af virksomhedens ejerkreds med udgangspunkt i og konsekvens for hele forretningen – og dermed også brandet.
Med formålet på plads kan brand- og forretningsstrategien endelig få mulighed for at spille hinanden gode. Formålet sætter retningen for brandstrategien og den endelige positionering. Har du dit formål og dine holdninger til dit marked på plads, så har du i vores optik også en tredjedel af fundamentet for en solid brandstrategi.
Hos DNA hjælper vi vores medlemmer med at optimere, udvikle eller bygge det strategiske fundament for virksomhedens brand og visuelle identitet.
Vi optimerer eller udvikler brandstrategien i tæt samarbejde med vores kunder. Det gør vi live over en række workshops, så vi sammen får sat rammerne for den overordnede plan for den fremtidige positionering og det samlede budskab for jeres brand.
Derudover hjælper vi jer med at udvikle en strategisk, kreativ og operationel brand- og kommunikationsplatform, der, med udgangspunkt i formålet og jeres holdninger, bliver jeres vigtigste strategiske kommunikationsværktøj i hverdagen.
Brandplatformen er jeres kreative og strategiske fundament, der sætter retningen for både jeres kommunikative og visuelle sprog. Vi sikrer, at jeres brandstrategi integreres i alle aspekter af jeres kommunikation på tværs af både online og offline kanaler.
Skal jeres visuelle identitet have et løft, eller skal hele jeres identitet redesignes, har vi faste samarbejdspartnere inden for både branddesign og digital design, der kan løfte opgaven.
#Brandstrategi #Positionering #Brandplatform #Konceptudvikling #Design #CVI #Digital-design #Webdesign #Artdirection
Produkt
Hos DNA er vores holdning, at en god styring af virksomhedens produktportefølje og forståelse for ledelsens rolle i produktudviklingen er kernen i enhver virksomheds vækst og innovation.
Vores tilgang fokuserer på at skabe og vedligeholde virksomhedens produktportefølje, så den ikke kun møder nutidens krav, men også fremtidens udfordringer.
I DNA har vi en solid teknologisk indsigt samt hands-on erfaring med komplekse udviklingsprocesser og produktområder fra forskellige industrier – både hardware, software og services. Denne kombinerer vi med en forståelse for markedsdynamikker, når vi hjælper vores kunder med at opsætte de processer, der skal udvikle deres produkter og sammensætte porteføljer, der skaber langvarig værdi.
Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre, at hvert trin i produktudviklingsprocessen – fra idégenerering til, at slutbrugeren har oplevelsen med sit produkt – er grundigt overvejet og perfektioneret. Dette sikrer kvaliteten af produkter, der er innovative, bæredygtige og økonomisk levedygtige.
Digital
Uanset om I står over for digitalisering af nuværende processer, herunder digital markedsføring, introduktion til brugen af AI-tools i hverdagen, valg af nye IT-værktøjer eller udvikling af omfattende teknologiplatformsstrategier, er DNA en god sparringspartner.
Inden for det digitale område specialiserer vi os i rådgivning om teknologiske platforme, som matcher virksomhedens specifikke behov og mål. Vi er med hele vejen gennem processen og hjælper med at vælge de rigtige løsninger i forhold til virksomhedens størrelse, kompleksitet og kommercielle krav.
Fordi vi har været med hele vejen og forstår jeres forretning, kan vi sikre, at jeres valg af teknologi støtter op om virksomhedens samlede mål. For os er det vigtigt, at formålet og forretningsstrategien går hånd i hånd med digitale værktøjer.
Et godt valg kan også være et fravalg, så vi vil altid vende tilbage til virksomhedens formål og kommercielle formåen for at forstå, hvordan en given investering i nye teknologier bidrager til målsætningerne. Sådan sikrer vi, at teknologien bliver relevant og formålsdrevet og ikke blot en fascination af trends og fiktive muligheder.
#digitalisering #systemer #AI #ERP #CRM
“
Et godt valg kan også være et fravalg. Hos DNA vil vi altid vende tilbage til virksomhedens formål og kommercielle formåen for at forstå, hvordan en given investering bidrager til de kommercielle målsætninger og realisering formålet.
– Danish network association
“
Det handler ikke om at eje viden
– men om at have adgang til den.
– Samarbejdspartner
Få styr på baseline
Formål er forretning
Vores tilgang
Vores holdninger
Struktur i hverdagen
Fra strategi til eksekveringen
Bliv medlem