Formål er forretning

Ambitionen er at bygge virksomheder for verden

Al data viser, at den absolut bedste kommercielle indretning, en virksomhed kan opnå, er at være organiseret omkring et autentisk formål, have en klar bevidsthed om, hvorfor man eksisterer, og en bevidsthed om, hvad man kæmper for hver dag.

Derudover er der en større forventning end nogensinde til, at virksomheder skal kunne stå på to ben for at forblive relevante i fremtiden. Det ene ben er evnen til konstant at skabe sunde økonomiske resultater, og det andet ben er at være en virksomhed for verden, hvor man bidrager og giver tilbage til sin omverden og ikke blot optager plads i den.

Vi hjælper jer med at realisere formålet hver dag

Vores kernekompetence er forretningsudvikling. Vi sikrer, at virksomheder bliver struktureret omkring et formål, der rækker ud over virksomheden selv. Formålet samler alle aktiviteter i organisationen omkring et fælles mål, herunder forretningsstrategi, salg, R&D, brandstrategi, kommunikation, ledelse, rekruttering og fastholdelse af talent. Virksomheder, der står på to ben, er de mest effektive, inspirerende og bedst kommercielt indrettede.

Formålsøvelsen er helt lavpraktisk en fokusøvelse – ikke en brandøvelse eller en tagline ved siden af forretningen.

Manglende organisering står i vejen for succes

Det er vores klare erfaring, at langt de fleste virksomheder har et produkt eller en service, der kan sælges på markedet – med potentiale for succes. Den primære årsag til, at virksomheder ikke lykkes, er, at vi ofte finder frem til, at virksomheden simpelthen er dårligt organiseret. De mangler struktur i hverdagen, har ingen strategi, der er ikke lavet en lavpraktisk operationel plan for eksekveringen af strategien, og virksomheden mangler et klart formål, som alle arbejder efter.

I DNA tror vi ikke på et quick fix og arbejder derfor kun med længerevarende forløb, der giver mulighed for en dyb og meningsfuld relation samt opfølgning på eksekveringen af de aftalte aktiviteter.

Der vil være faste sessioner med opgaver til de deltagende medarbejdere fra virksomheden og den ansvarlige partner fra DNA mellem hver session. På den måde sikrer vi, at virksomheden når i mål og bliver færdig.

Den mest effektive måde at forene formål og forretning er ved at gøre det sammen.
Derfor har vi etableret denne platform som et fællesskab for ejerledere og virksomheder, hvor indsats og rådgivning er fokuseret omkring at realisere jeres kommercielle ambitioner og virksomhedens formål.

– Danish Network Association

Vi tror unægteligt på, at virksomheder er den absolut bedste katalysator til at skabe en verden i bedre balance. For at realisere og påvise denne tese – og ambition – føler vi os stærkt forpligtet til at hjælpe med at ændre spillet markant og gå ud over de traditionelle forretningsmål, der læner sig tungt og ensidigt mod profit. 

En sund økonomi og et flot overskud er selvfølgelig meget vigtigt for enhver virksomhed, men det må aldrig være endemålet i sig selv. Det er uinspirerende og mangler mening. Kun med profit som målet, er det ikke en virksomhed skabt til at inspirere og mobilisere mennesker i den virkelige verden. 

At være ambitiøs og formålsdrevet er hårdt arbejde, men meget realistisk for de fleste – og det er den eneste vej til en optimal indretning af nutidens og fremtidens forretning. 

Ambitionen for os er at støtte de mennesker og virksomheder, der er engagerede og ønsker at skabe forandring, der rækker udover virksomheden selv. Vi forsøger altid at bygge bro mellem de menneskelige aspekter og den kommercielle motor og indflydelse i verden. 

I det sweet spot er virksomheden i stand til at være noget for verden. 

Seriøse mennesker, ambitiøse virksomheder

Få styr på baseline

Formål er forretning

Vores tilgang

Vores holdninger

Struktur i hverdagen

Fra strategi til eksekveringen

Bliv medlem

Bliv en del af DNA