Anbefaling

DNA er mit hemmelige våben!

Her får jeg sparring til at definere rammen for min egen rejse, såvel som inspirationen til at påvirke rejsen for dem omkring mig.
Den løbende opfølgning og eksekveringsfokus jeg har med DNA er med til at fastholde min retning, som ellers nemt kan blive afsporet af dagligdagen og det er utrolig vigtigt. Ligeledes får jeg ofte et uventet indspark i form af en teori, en udtalelse eller en delt erfaring, som hjælper mig med at løse konkrete udfordringer i min hverdag.

Jonas Kingo Schnoor / CEO Danmark og Norge & Group Head of Procurement

Om Nordward

Nordward er en sammenslutning af entreprenørdrevne virksomheder fra fødevareindustrien. I Danmark agerede selskaberne indtil 1. januar 2020 under navnene Flying Seafood, Fiskerikajen og Copenhagen Seafood mens det i Sverige var Kvalitetsfisk og Fisk Idag.

Under en samlet struktur er det Nordwards målsætning at sætte en ny retning i såvel fiskedistributionsindustrien, som i grossistbranchen generelt. Med et distributionsnetværk som dækker hele Danmark og Sverige, samt samarbejdspartnere i Norge, på Færøerne, Grønland og Finland, er Nordward en koncern med stærke rødder i det nordiske, men med ambitioner om mere.

Nordward består af en håndfuld grossistvirksomheder, som alle har specialiseret sig i forskellige aspekter af grossistbranchen – dog alle med Seafood som bindeled. Internt kalder vi os selv for ”The Rock n’ Roll fish familiy”, men udadtil bruger vi navnet Nordward, som betyder en bevægelse fra Nord!